Hvorfor nytårsforsætter sjældent bliver til noget – og hvordan skriveterapi kan hjælpe dig
Hvert år sætter millioner af mennesker nytårsforsætter med de bedste intentioner. Alligevel viser forskning, at kun en lille procentdel rent faktisk kommer i mål. Hvorfor er det så svært at holde fast i de mål, vi sætter os ved årsskiftet? Og hvordan kan skriveterapi være nøglen til varige forandringer gennem skriveterapi?
Derfor mislykkes nytårsforsætter ofte
Mange nytårsforsætter bygger på et ønske om forandring, men de mangler ofte en dybere forankring. Vi sætter mål, som vi tror, vi bør nå, frem for at fokusere på det, der virkelig betyder noget for os. Samtidig bliver forsætterne ofte formuleret som konkrete handlinger (fx “Jeg vil gå i fitness tre gange om ugen”), uden at vi har reflekteret over de underliggende følelser og behov. Uden forbindelse til vores dybere behov og følelser bliver det svært at finde motivationen og holde fast, når hverdagen melder sig.
Brug skriveterapi som redskab til varige forandringer
Du kan skabe varige forandringer gennem skriveterapi, fordi det hjælper dig med at forbinde dine mål med dine inderste ønsker, behov, værdier og følelser. Ved at skrive dig ind i, hvad der betyder noget for dig, får du indsigt i, hvorfor dine mål er vigtige – og hvordan du kan gøre dem til virkelighed.
Når dine mål er dybt forankret i dine egne følelser og behov, bliver de ikke bare noget, du gør, men en naturlig del af, hvem du er. Det skaber en vedvarende motivation og energi, der gør det lettere at tage de skridt, der skal til.
✍️ Skriveøvelse: Gør dine mål meningsfulde
Reflektér over dine tidligere nytårsforsætter. Skriv ned, hvilke mål du har sat tidligere, og hvordan det gik med dem. Hvad fungerede, og hvad gjorde ikke?
Find de følelser, der driver dig. Tænk på et mål, du gerne vil nå i 2025. Skriv ned, hvorfor du ønsker dette mål, og hvilke følelser du håber, det vil bringe ind i dit liv (fx ro, glæde, styrke eller frihed).
Formuler målet med fokus på følelser. I stedet for at skrive: “Jeg vil gå i fitness tre gange om ugen,” kan du formulere det sådan: “Jeg vil styrke min krop, fordi det giver mig energi og overskud i min hverdag.” Først herefter kan du gøre målet så konkret som muligt ved fx at beslutte dig for at gå i fitness tre gange om ugen.
Denne skriveøvelse hjælper dig med at finde en dybere forbindelse til dine mål, så de bliver meningsfulde og lettere at gennemføre.
Vil du arbejde endnu dybere med skriveterapiens muligheder? Så overvej at deltage i Grundkurset i Skriveterapi den 31. januar. Det bliver en dag dedikeret til indsigt, forandring og personlig vækst gennem skrivning.
👉 Læs mere og tilmeld dig her: Grundkursus i skriveterapi
Uanset hvordan du ser frem mod det nye år, kan skriveterapi hjælpe dig med at skabe varige forandringer, der udspringer af dine inderste ønsker.
Jeg ønsker dig et år fyldt med indsigt, styrke og glæde. 🙏🖋️
De kærligste hilsner Annette Aggerbeck
Psykoterapeut MPF, Specialist i skriveterapi, Journalist og Cand.jur.
P.S. Har du spørgsmål, vil bestille en tid til terapi, eller er det andet, jeg kan hjælpe dig med, er du velkommen til at kontakte mig. Skriv til kontakt@skriveterapi.dk