Efteruddannelse i skriveterapi for psykologer og psykoterapeuter

En efteruddannelse, der tager udgangspunkt i din terapeutiske tilgang

Denne efteruddannelse i skriveterapi er udviklet som et individuelt forløb for psykologer og psykoterapeuter, der ønsker at integrere skriveterapi som en del af deres terapeutiske arbejde.

Undervisningen, supervisionen og indholdet tilpasses din faglige baggrund, din terapeutiske tilgang og de mennesker, du arbejder med.

Vi kobler teori, forskning og skriveøvelser med konkrete problemstillinger fra dit eget arbejde, så du kan omsætte det, du lærer, direkte i mødet med individuelle klienter og i grupper.

Du får et skræddersyet forløb med tid til fordybelse, refleksion og supervision.

 

Sådan kan skriveterapi styrke dit terapeutiske arbejde

Skriveterapi er ikke en metode, der skal erstatte den terapeutiske tilgang, du allerede arbejder med. Tværtimod. Skriveterapi kan integreres i forskellige terapeutiske retninger og fungere som et værdifuldt supplement til samtaleterapi.

Når klienter skriver, får de ofte lettere adgang til tanker, følelser og erfaringer, som kan være vanskelige at sætte ord på i en samtale.

Skrivningen kan skabe refleksion, styrke selvindsigten og bidrage til, at den terapeutiske proces fortsætter mellem sessionerne.

På efteruddannelsen lærer du ikke blot en række skriveøvelser. Du lærer at vurdere, hvornår skriveterapi er relevant, hvordan du introducerer metoden på en tryg måde, og hvordan du integrerer den, så den understøtter dit terapeutiske arbejde og dine klienters udvikling.

 

Derfor vælger mange et individuelt efteruddannelsesforløb

Efteruddannelsens fire moduler

Efteruddannelsen består af fire moduler, som tilsammen giver dig teoretisk viden, praktiske redskaber, erfaringsbaseret læring og supervision.

Indhold og vægtning tilpasses din terapeutiske tilgang, din erfaring og de målgrupper, du arbejder med.

En vigtig del af efteruddannelsen er, at du selv arbejder med skriveterapi undervejs. Ved selv at gennemgå forskellige skriveprocesser får du en erfaringsbaseret forståelse af metoden, som gør det lettere at anvende skriveterapi på en fagligt velfunderet måde med individuelle klienter og i grupper.

Hvert modul bygger videre på det foregående, så du gradvist bliver fortrolig med at integrere skriveterapi i dit terapeutiske arbejde.

Modul 1 – Introduktion til skriveterapimetoden

Du får en grundig introduktion til skriveterapi og dens teoretiske fundament. Gennem meditation og forskellige skriveteknikker oplever du selv, hvordan skriveterapi virker i praksis. Ved først at arbejde med metoden på dig selv får du en erfaringsbaseret forståelse, som danner grundlag for arbejdet med dine egne klienter og grupper.

 

Modul 2 – Skriveterapi som terapeutisk intervention

Du lærer at anvende skriveterapi som terapeutisk intervention. Vi arbejder blandt andet med Den Skriveterapeutiske Trappe og Skriveteknikguiden, så du bliver tryg ved at vælge og tilpasse skriveteknikker til forskellige klienter og problemstillinger.

 

Modul 3 – Supervision og udvikling af skriveforløb

Vi tager udgangspunkt i en klient fra din egen praksis. Du får supervision på dit arbejde og udvikler et mindre skriveforløb, som kan anvendes i dit terapeutiske arbejde.

 

Modul 4 – Skriveterapi i grupper og workshops

Du lærer, hvordan skriveterapi kan anvendes i grupper og workshops, og hvordan metoden kan implementeres på en måde, der passer til de målgrupper, du vil arbejde med.

 

Mellem modulerne

Efteruddannelsen er et praksisnært forløb, hvor læringen fortsætter mellem modulerne. Du skal derfor påregne tid til læsning og til at arbejde med skriveteknikker på dig selv, så du får en mere sikker fornemmelse for, hvordan metoden virker, før du bruger den på klienter.

Du afprøver desuden skriveterapi med en klient fra din egen praksis og reflekterer over dine erfaringer, som danner udgangspunkt for supervision og den videre undervisning.

Som en del af efteruddannelsen modtager du:

  • bogen Skriveterapi – din guide til personlig vækst
  • kompendiet Skriveterapi for fagpersoner (eksklusivt for deltagere på efteruddannelsen)
  • materiale om skriveterapi i grupper og workshops
  • øvrige undervisningsmaterialer og skriveøvelser

Om Annette Aggerbeck

Skriveterapeut Annette Aggerbeck

Jeg har gennem mange år specialiseret mig i skriveterapi og undervist både private og fagpersoner i metoden. Jeg er psykoterapeut MPF, journalist og forfatter til bøgerne Skriveterapi – din guide til personlig vækst og Skriveterapi for pårørende.

Min undervisning bygger på både forskning, mange års terapeutisk erfaring og praktisk anvendelse af skriveterapi. Målet er ikke blot at give dig ny viden, men at hjælpe dig med at integrere skriveterapi på en måde, der passer til din egen terapeutiske tilgang.

Som journalist har jeg gennem mere end 25 år formidlet forskning og interviewet nogle af landets førende eksperter inden for psykologi, sundhed og personlig udvikling. Det præger også min undervisning, hvor teori og forskning omsættes til konkrete redskaber, du kan anvende i din praksis.

 

Praktisk information

Online eller fysisk

Undervisningen kan foregå både online og ved personligt fremmøde.

Mange vælger at mødes fysisk til første modul i min klinik på Hovedgaden i Hørsholm. Det giver mulighed for at lære hinanden at kende og skabe et godt fundament for det videre samarbejde.

De efterfølgende moduler kan gennemføres online, men forløbet tilpasses naturligvis dine ønsker og behov.

 

Individuel planlægning

Efteruddannelsens fire moduler er hver især på 2,5 timer. Tidspunkterne aftales individuelt, så de passer til din kalender.

Der er typisk omkring en måned eller lidt længere mellem modulerne. Det giver dig tid til at arbejde med skriveprocesserne på dig selv, afprøve skriveterapi i din egen praksis og reflektere over dine erfaringer.

Erfaringerne danner udgangspunkt for den videre undervisning og supervision, så læringen bliver tæt koblet til dit daglige terapeutiske arbejde.

 

Efteruddannelsen inkluderer

 

Pris og tilmelding

Prisen for hele efteruddannelsen er 15.000 kr. ekskl. moms (18.750 kr. inkl. moms).

Det er muligt at betale samlet eller i 2 rater á 7.500 kr. ekskl. moms (9.375 kr. inkl. moms). Tilmeldingen gælder hele efteruddannelsen.

Du kan tilmelde dig og betale direkte via knappen nedenfor.

Hvis din arbejdsplads eller en offentlig institution skal betale via EAN, skal du kontakte mig i stedet, så sørger jeg for faktureringen.

 

 

Er efteruddannelsen det rette for dig?

Måske overvejer du, hvordan skriveterapi kan blive en del af dit terapeutiske arbejde. Eller måske er du i tvivl om, hvordan et individuelt efteruddannelsesforløb kan tilrettelægges, så det passer til dine ønsker og din måde at arbejde på.

Kontakt mig gerne, hvis du ønsker at høre mere om efteruddannelsen eller har spørgsmål til forløbet.

Ved en indledende samtale taler vi om dine ønsker og dine mål med efteruddannelsen. Sammen afklarer vi, hvordan et forløb kan tilrettelægges, så det understøtter den måde, du allerede arbejder på.