Når du tavst siger ‘ja’ indeni – et tegn på self-silencing
Forestil dig, at en ven spørger, om du vil ses i weekenden. Du har brug for ro, men hører dig selv sige “ja, selvfølgelig”.
Senere fortryder du og tænker: “Hvorfor sagde jeg ja?”
Det er et klassisk eksempel på self-silencing – et mønster, hvor vi tier, tilpasser os og tilsidesætter egne behov for at bevare freden, undgå konflikt eller fastholde andres accept af os.
Derfor lægger du bånd på dig selv
Self-silencing betyder, at man undertrykker sine følelser, behov eller meninger for at opretholde harmoni i relationer. Det sker ofte ubevidst – og kan på sigt føre til både følelsesmæssig udmattelse og tab af selvfølelse.
Her er nogle tegn på, at du måske kender mønsteret:
Du mærker, hvad andre har brug for – før du mærker dig selv.
Du undgår at sige din ærlige mening, hvis det kan skabe uenighed.
Du siger ja, selv når du har lyst til at sige nej.
Du føler skyld, når du sætter grænser.
Du taler pænt og dæmpet om dig selv for ikke at virke “for meget”.
Du føler dig ofte tom, vred eller træt, uden helt at vide hvorfor.
Hvis du genkender flere punkter, er du langt fra alene. Self-silencing er især udbredt blandt mennesker, der er opdraget til at være hensynsfulde og ansvarlige – men det har en pris.
Hvorfor gør vi det?
Ofte handler det om frygt for afvisning, kritik eller konflikt. Mange lærer tidligt, at det er tryggest at tilpasse sig andre, fordi vi ønsker at undgå skuffelse eller uenighed. Vi vænner os til at sætte vores egne behov til side for at bevare relationer. Men når vi tier stille for længe, skaber det afstand – ikke kun til andre, men også til os selv. Vi mister kontakten til vores egne følelser, ønsker og grænser, og det kan føre til både frustration og tomhed.
Forskning viser, at self-silencing kan påvirke både trivsel og fysisk helbred. Det beskriver jeg i Femina og i artiklen:
👉 Har du udsat dig selv for self-silencing? Det kan have konsekvenser for dit helbred
Hvad kan du gøre ved det?
Læg mærke til dine små “ja’er”
Når du siger ja – spørg dig selv: “Vil jeg virkelig det her?”Giv plads til dine egne følelser
Det er okay at være vred, ked af det eller uenig. Følelser viser dig, hvad der betyder noget for dig.Skriv i stedet for at tie
Sæt ord på dine tanker. Skriv fx:
“Det, jeg ikke fik sagt, var …”
“Jeg holder mig tilbage, fordi …”
Når du skriver, bliver det lettere at forstå, hvorfor du tier – og hvad du egentlig har på hjerte.Øv dig i små grænser
Start med venlige, men tydelige sætninger:
“Tak for invitationen, men jeg har brug for ro i weekenden.”
Øvelse i små skridt gør det lettere at være autentisk også i større situationer.
Hvordan skriveterapi kan hjælpe
Skriveterapi giver dig et trygt rum til at finde og styrke din egen stemme. Når du skriver om det, du ikke plejer at sige højt, begynder du at mærke dig selv igen.
Du bliver opmærksom på gamle mønstre – og får redskaber til at ændre dem.
Hvis du har brug for psykoterapi, kan du vælge at kombinere det med skriveterapi. Du får skræddersyet enkle skriveøvelser, som hjælper dig til det liv, du ønsker at leve.
Du kan læse mere her:
👉 Psykoterapi med skriveterapi
Fra tavshed til tydelighed
At bryde self-silencing handler ikke om at blive højrøstet – men om at blive ærlig.
Om at kunne sige: “Jeg føler…”, “Jeg har brug for…” eller “Det passer mig ikke i dag” – uden dårlig samvittighed.
Hver gang du vælger at sige din sandhed, tager du et skridt tilbage til dig selv.
💌 Har du spørgsmål eller brug for støtte til at bryde dine mønstre, er du altid velkommen til at kontakte mig via mail: kontakt@skriveterapi.dk
De bedste hilsner
Annette Aggerbeck
Psykoterapeut MPF, specialist i skriveterapi, journalist og cand.jur.