Depression: Hvor meget skal jeg skrive for at det hjælper?

Vil jeg få mest ud af skriveterapi, hvis jeg skriver mange sider?

Svaret er både ja og nej, for det kommer an på, hvor nærværende du er i forhold til det, du skriver om.

Når man har en depression kan det virke uoverkommeligt at skulle skrive langt. Depressionen kan gøre en energiforladt og tilbageholdende med at engagere sig dybt i ubehagelige tanker og minder. Derfor kan det være fristende at skrive kort, hvis man går i gang med skriveterapi.

Men en undersøgelse fra 2023* af effekten af at skrive om følelser ved depression har vist, at det at skrive langt er tegn på, at den skrivende engagerer sig mere i sine tanker og følelser. Her fik de skrivende med depression forinden instruktion i, hvordan de skulle forsøge at forholde sig accepterende til deres følelser, mens de skrev. Instruktionen gik blandt andet på at bruge lidt tid på at mærke følelser omkring den følelsesmæssige begivenhed, man i forsøget blev sat til at skrive om, før man gik i gang. Deltagerne i forsøget blev også opmuntret til at forsøge at møde deres følelser med nysgerrighed og accept, til trods for at det kan være fristende at undgå ubehagelige følelser, især når man har en depression.

 

Negative følelsesord i skriverier

Forskerne mente, at instruktionen gjorde, at deltagerne brugte flere negative følelsesord i deres skriverier end kontrolgruppen med depression, der ligesom dem skulle skrive om en begivenhed, der havde påvirket dem følelsesmæssigt, men som ikke fik instruktion om at forholde sig accepterende til deres følelser.

Negative følelsesord kan fx være:

  1. Vrede
  2. Frygt
  3. Skam
  4. Tristhed
  5. Bekymring
  6. Frustration
  7. Skuffelse
  8. Misundelse
  9. Nedtrykthed
  10. Stress

 

Forskerne antog, at brug af negative følelsesord indikerer, at den skrivende går i dybden med sine følelser. De, der oplevede deres følelser og kunne rumme dem, mens de skrev, havde størst effekt i forhold til at reducere deres symptomer på depression. På baggrund af denne undersøgelse kan man konkludere, at man er nødt til at skrive dybt for at få udbytte af at skrive.

 

Skriv detaljeret, selvom du er deprimeret

Undersøgelsens resultater giver rigtig god mening i forhold til den skriveterapimetode, jeg har udviklet. Jeg plejer at understrege, at du skal skrive detaljeret, for at det virker terapeutisk at skrive. Når vi skriver i detaljer, er det, som om vi stadig befinder os i den situation, vi skriver om. Detaljerne bringer os i dybere kontakt med os selv – vores krop, følelser og tanker om det, vi skriver om. Vi er nødt til at være nærværende i forhold til det, vi skriver om, for ellers kradser vi i overfladen.

Skriveterapimetoden er unik, ved at du ikke kun skriver om tanker og følelser. Vi oplever først og fremmest følelser igennem vores krop uden for bevidsthedens rækkevidde. Først senere kan vi danne os et mentalt billede af følelserne. Så når vi skriver, kræver det, at vi bruger tid på også at mærke kroppen. Det findes der velegnede skriveteknikker til. Ofte er det sådan, at vi skal skrive os varme – det vil her sige: vi skal skrive os i kontakt med os selv. Det kræver tid, ro og stilhed. Vi skal kunne fordybe os uden afbrydelser. Så i tråd med nævnte undersøgelse betyder det, at vi ofte vil opleve at komme mere til stede i os selv, jo længere vi skriver.

Jeg håber, at du kan bruge disse råd. Og husk: Der er masser af undersøgelser, der viser, at det ikke behøver at kræve meget af din tid. Hvis du skriver i så lidt som 15 minutter uden afbrydelser og forstyrrelser, vil du fint kunne skabe dyb indre kontakt ved hjælp af effektive skriveteknikker.

God skrivelyst💚📝

De kærligste hilsner Annette Aggerbeck

Psykoterapeut MPF, Specialist i skriveterapi, Journalist og Cand.jur.

Har du spørgsmål, vil bestille en tid til terapi, eller er det andet, jeg kan hjælpe dig med, er du velkommen til at kontakte mig. Skriv til kontakt@skriveterapi.dk

Vil du lære at bruge Skriveterapimetoden™ på dig selv og andre?

Læs mere:

Kursus i Skriveterapi for fagpersoner

Skriveterapeut uddannelsen

* https://www.frontiersin.org/journals/psychology/articles/10.3389/fpsyg.2023.1192595/full