Bryder du dig ikke om vrede? Så kan det hjælpe at skrive.
Vrede opleves af mange mennesker som en forbudt følelse, og det kan betyde at de har svært ved at håndtere deres vrede på en hensigtsmæssig måde. Måske kan de ikke styre deres vrede og eksploderer i raserianfald. Eller måske skjuler de vreden og får ikke sagt fra. Det sidste er mest almindeligt hos mine klienter. Måske har du også svært ved at give udtryk for din vrede på en konstruktiv måde? Så læs med.
Vrede behøver ikke være aggressiv
Mange af os forveksler vrede med aggression, hvor man opfører sig fjendtligt og krænkende. Men vrede og aggression er to forskellige ting, for vrede er ikke i sig selv aggressiv. Man kan sagtens være vred og venlig uden at virke aggressiv. Men mange mennesker er bange for, at de virker aggressive, når de er vrede. De vil nødig skræmme andre væk med deres vrede og opleve at blive afvist. Noget af det, vi frygter mest som mennesker, er at blive afvist. Vi er dybest set bange for, at vores vrede får den anden til at afvise os.
Frygten for afvisning får de fleste af os til at gøre os umage for at være vellidte. Derfor lader vi ofte andre overskride vores grænser og skjuler den vrede, vi føler.
Din vrede kan skade forholdet til andre
Når vi ikke vil stå ved, at vi er vrede, risikerer vi at være kommet så meget ud af kontakt med følelsen, at vi ikke er klar over, at vi er vrede. Ubevidst vrede kan vise sig ved, at man er irriteret, mut, skuffet, surmuler, virker følelseskold eller handlingslammet. Man kan ende i et passivt-aggressivt vredesmønster, hvor man skjuler sin vrede og i stedet kommer med stikpiller, himler med øjnene, skærer grimasser eller brokker sig meget til andre om den, man er vred på, i stedet for at konfrontere vedkommende. Man kan også komme til at græde i stedet for at få sagt det, man har brug for, når man er vred, hvis man gennem livet har erfaret, at gråd er mere acceptabelt end vrede.
Skriv dig i ro
Uanset om du har en tendens til at eksplodere i vrede, eller du forsøger at skjule din vrede, kan dagbogen hjælpe dig til at få et mere hensigtsmæssigt forhold til vrede.
Hvis du er vred og er bange for ikke at kunne styre din vrede, så du kommer til at krænke andre, kan du starte med at skrive om den vrede, du føler. Du kan skrive et usendt brev, hvor du giver udtryk for din vrede helt ucensureret og uden at tænke på, om du krænker den, du er vred på. Det hedder et usendt brev, fordi du ikke skal sende det. Du kan skrive lige, hvad du vil. Brevet er kun til eget brug.
Det er vigtigt at give udtryk for vores følelser. Vreden skal have lov til at få plads. Når vi er vrede, har vi det med at spænde op kroppen, og når vi ikke tillader os at være vrede, kan vi få problemer med kropslige spændinger, der også kan sætte sig som hovedpine.
Ved at skrive om vreden giver du vreden plads og kan få sluppet dine kropslige spændinger. Du vil føle dig lettet, når du har skrevet din vrede ud.
At skrive virker følelsesregulerende, så du ikke bagefter er lige så overvældet af vrede. Du kan skrive dig i ro, og så kan du se mere klart. Det er nemlig svært at se klart, når man er meget vred. Roen vil gøre, at du kan handle mere hensigtsmæssigt.
Hvis du skriver i hånden, vil du især opleve en større ro efter at have skrevet, fordi det at skrive i hånden aktiverer nogle af de samme hjerneområder, som når vi mediterer.
Den ro, du opnår ved at skrive, vil også hjælpe dig til at kunne udtrykke din vrede hensigtsmæssigt over for den, du er vred på, når du står over for vedkommende.
Du kan læse meget mere om, hvordan du kan skrive dig i ro, og hvordan du kan forberede dig på svære samtaler i bogen Skriveterapi. Her kan du også møde Anna og læse om, hvordan hun brugte skriveterapeutiske redskaber til at arbejde med at få et mere konstruktivt forhold til sin vrede.
God skrivelyst!
De bedste hilsner
Annette Aggerbeck,
Psykoterapeut og specialist i skriveterapi, journalist og cand.jur.
Måske vil du også læse om: