Du vil ikke have, at andre skal læse din dagbog. Derfor skriver du ikke.
Nogle af os kan ikke leve uden at skrive dagbog og fylder hurtigt den ene notesbog efter den anden med personlige skriverier. Selv har jeg langt flere dagbøger, end jeg har sko (selvom det ikke siger så meget, fordi min skosamling er ynkelig sammenlignet med så mange andres).
Jeg har skuffer fyldt med gamle dagbøger, som jeg hiver frem og læser en gang imellem. Her kan jeg følge min personlig udvikling. Blive opmærksom på områder af mit liv, hvor jeg står i stampe. Og områder, hvor jeg virkelig har rykket mig i positiv retning.
Mine skriverier kan både få mig til at grine og græde. Og ikke mindst blive klogere på mig selv. Men jeg bryder mig ikke om, at andre skal læse mine dagbogsoptegnelser. Derfor gemmer jeg dem. Det vender jeg tilbage til.
Har du svært ved at få skrevet dagbog?
Som psykoterapeut og specialist i skriveterapi har jeg mange klienter, der gerne vil skrive dagbog. Jeg giver dem relevante skriveøvelser med hjem. De allerfleste oplever, at de rykker sig hurtigere ved også at skrive derhjemme, når de går i terapi, fordi de bliver holdt på sporet af det, der er vigtigt for dem at arbejde med.
Men nogle klienter får ikke skrevet, selvom de gerne vil. Når vi i terapien sammen undersøger, hvad der hindrer dem i at få skrevet, handler det nogle gange om, at de er bange for, at andre skal læse i deres dagbøger. De er bange for, at andre skal blive sårede eller vrede.
Så hvad gør du, hvis du har svært ved at komme i gang, fordi du er bange for, at andre skal læse din dagbog?
Du kan gøre, som jeg gør, hvis det appellerer til dig. Jeg opbevarer mine gamle dagbøger i aflåste skuffer. Den dagbog, jeg skriver i for tiden, gemmer jeg forskellige steder i hjemmet – hvor vil jeg naturligvis ikke røbe her. Det er steder, hvor jeg ved, at ingen vil finde bogen.
Jeg er godt klar over, at den dag, jeg ikke er her længere, vil mine dagbøger blive fundet. Om de vil blive læst af mine efterladte, ved jeg ikke. Og måske er jeg naiv, når jeg, hver gang jeg starter på en ny dagbog, skriver på første side: ”Jeg ønsker under ingen omstændigheder, at nogen læser i denne dagbog”. Jeg lader det således være op til den enkeltes samvittighed og respekt for mig, om de læser i mine bøger.
Måske er mine efterladte ligeglade. Måske er de for nysgerrige. Læser, hvad jeg har skrevet og tror, at det er den endegyldige sandhed. At jeg opfatter dem, som beskrevet i bogen. Bliver sårede og vrede. Det gør de måske uden at tænke på, at alt, hvad jeg har skrevet, er øjebliksopfattelser, ofte skrevet med stærke følelser på spil. Men det skal ikke afholde mig fra at dele mine inderste tanker og følelser med papiret. For jeg ved, hvor meget det betyder for mig og mit liv at skrive mine tanker og følelser ned.
Et enkelt forslag, så andre ikke læser din dagbog
Hvis du ikke kan bruge min fremgangsmåde, men stadig ønsker at bruge dagbogen som redskab til at få det allerbedste ud af dit liv, så har jeg et forslag:
Skriv uden at tænke på, at andre måske kommer til at læse din dagbog. Vær hundrede procent ærlig. Smid så det, du har skrevet ud. Du vil få et godt udbytte af at skrive om dine inderste tanker og følelser, uanset om du beholder det, du skriver, eller smider det væk. Det viser undersøgelser.
Jeg har ikke den perfekte løsning. Jeg ved, at det at skrive om, hvordan man har det, gør en kæmpe forskel. Og det er ikke kun noget, jeg ved. Det viser undersøgelser også. Du får det både psykisk og fysisk bedre af at skrive om dig selv og dit liv.
Måske vil du også læse om:
Har du efter at have læst dette, stadig svært ved at komme i gang, så er du velkommen til at kontakte mig via mail kontakt@skriveterapi.dk
De bedste hilsner i håb om, at din skrivelyst vinder over frygten for, at andre skal læse dine skriverier.
Annette Aggerbeck,
Psykoterapeut og specialist i skriveterapi, journalist og cand.jur.