Bekymringer skal beskytte os imod ubehagelige følelser.
Der er nok at bekymre sig om: Terror, corona og nu også konflikten i Ukraine…
Bekymringer kan fylde så meget, at vi har svært ved at være ordenligt til stede, når vi er sammen med andre. Vi kan blive glemsomme og distræte. De kan dræne os for energi og gøre os i dårligt humør. Bekymringer kan ødelægge vores nattesøvn.
Svært ved at slippe bekymringerne
Selvom de fleste af os er klar over, at bekymringstanker er spild af tid og ikke gør noget godt for os, kan det være svært at slippe bekymringerne.
I et forsøg på at blive bekymringerne kvit, betror vi os til andre. Men når andre siger, at der ingen grund er til at bekymre sig, hjælper det os ikke. For vi er overbevist om, at der er grund til bekymring. Ofte er vi dog ikke bevidste om hvorfor. Og vi kan ikke lade være. Hvis du vil ud af de bekymringsspiraler, du indfanges i, kan det være en stor hjælp at forstå, hvorfor du bekymrer dig. For bekymringer har nemlig en funktion.
Bekymringer skal beskytte dig imod ubehag
Livet er uforudsigeligt – det er det eneste, vi ved med sikkerhed. Alligevel forsøger vi at få vished og gøre os selv trygge hver dag. Vi vil så gerne have, at livet skal være trygt og sikkert, og at det skal gå os, og dem vi holder af, godt. Derfor forsøger vi at få kontrol over fremtiden, ikke mindst ved at bekymre os, så vi kan være på forkant, hvis noget dårligt skulle ske. Og det er netop her bekymringerne har sin funktion: De skal beskytte os imod de følelser, vi kan opleve, hvis noget dårligt skulle ske. Det kan være svært at håndtere ubehagelige følelser som vrede, sorg, skyld, skam osv.
Ubevidst forsøger vi at gardere os imod, at noget dårligt sker, så vi kan undgå de ubehagelige følelser, der kan opstå. Det kan være, at vi er bange, for at de gamle i familien får corona, eller at konflikten i Ukraine udvikler sig. Ved at bekymre os oplever vi en vis form for kontrol. Men vi har ikke kontrol over fremtiden, når det kommer til stykket. Vi kan ikke vide, hvad der sker. Det kan både gå skidt og godt.
Sådan kan du bekymre dig mindre
Hvis vi er bange for, at modgang i livet vil knække os, må vi for alt i verden undgå at opleve modgang. Men hvis vi er overbeviste om, at vi kan klare modgang og sagtens kan komme igennem ubehagelige følelser, kan vi hvile mere i os selv og lade tingene ske, som de sker.
Det kan kræve et stykke arbejde med dig selv at blive bekymringsfri. Især hvis du har været vant til at gå i en tilstand af konstant bekymring, kan jeg anbefale dig at søge terapi for at få støtte til at ændre dit forhold til dit følelsesliv i en mere gavnlig retning. Det er vigtigt, at du tør mærke, hvad du føler, og at du kan støtte dig selv i at gennemleve dine følelser, så de ikke vælter dig omkuld.
Her er nogle tips, som du selv kan afprøve:
- Øv dig i at være nysgerrig i stedet for at forestille dig, at noget går galt. Det handler om at ændre sit mindset. Sig til dig selv: ”Jeg kan ikke kontrollere fremtiden ved at bekymre mig, så jeg vælger at være nysgerrig i stedet”
- Når du får katastrofetanker, så se på dem som tanker. Dine tanker er ikke virkelighed. De må godt være der, men du behøver ikke gå ind i dem. Lad dem passere gennem dig.
- Øv dig i at give slip på negative forventninger ved at erstatte ”Jeg håber ikke, at… ” med: ”Gad vide om…”
- Sig til dig selv hver morgen, når du vågner: ”Gad vide, hvad der sker i dag?”
En skriveøvelse, der kan hjælpe dig til færre bekymringer:
- Skriv om morgenen alle dine forventninger ned til dagen i dag på venstre side af en dobbelt side i din dagbog – fx ”Jeg håber ikke, at konflikten i Ukraine udvikler sig.” Skriv så på modsatte side: ”Jeg gad vide, hvordan det kommer til at gå med Ukraine og resten af verden. Jeg har ingen kontrol over, hvordan det vil gå i verden, og jeg sender mine kærlige tanker.”
Og så det vigtigste råd:
- Arbejd med at mærke dig selv og anerkende dine følelser. Husk at følelser kommer og går – det gælder også de ubehagelige. Skriv om dine følelser, mens du mærker dem.
God skrivelyst!
De bedste hilsner
Annette Aggerbeck,
Psykoterapeut og specialist i skriveterapi, journalist og cand.jur.
Måske vil du også læse om: